Hvad er FLUID
Foreningen for Fleksibel Uddannelse i Danmark, FLUID, er en medlemsorganisation for private og offentlige virksomheder, institutioner og organisationer samt andre, der arbejder med fleksible og digitale lærings- og undervisningsformer.
FLUID er et aktivt, velfungerende netværk af aktører på området, som løbende formidler ny viden, erfaring og aktuelle tendenser inden for en bred vifte af relevante emner. Gennem foreningens forskellige aktiviteter udveksler medlemmerne erfaringer og modtager input fra hinandens arbejde og projekter.
FLUIDs målsætning:
FLUIDs formål er at udbrede kendskabet til fleksible og digitale lærings- og undervisningsformer. Dette sker gennem:
- fysiske og virtuelle konferencer, seminarer og workshops for foreningens medlemmer og andre interesserede;
- generel fremme af samarbejde og erfaringsudveksling mellem foreningens medlemmer via nyhedsbreve, konferencer og andre fysiske møder i ind- og udland;
- deltagelse i og fremme af nordisk, europæisk og internationalt samarbejde inden for fleksible og digitale lærings- og undervisningsformer. Dette sker blandt andet gennem FLUIDs medlemskab af European Distance and E-Learning Network (EDEN) og European Association for Distance Learning (EADL), hvor erfaringer fra danske projekter bliver spredt aktivt til andre lande, ligesom der opbygges kontakter til gavn for medlemmerne.
FLUIDs styrker:
FLUID har eksisteret og udviklet sig over en lang årrække. Mange, der har været involveret i foreningens arbejde, er i dag centralt placeret i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner o.lign. og er med til at forme fremtidens undervisningsverden. Dermed er FLUIDs netværk ressourcestærkt og spækket med erfaringer, ligesom foreningens bestyrelse og sekretariat har omfattende erfaring på området, herunder personlige og arbejdsmæssige netværk.
EADL
FLUID er medlem af EADL European Association for Distance Learning – webside https://www.eadl.org/
Fra vor bestyrelse er Elsebeth Korsgaard Sorensen er medlem af Executive Committee, mens Niels Henrik Helms er medlem af Research and Development Commitee.