Onsdag d. 21. juni kl. 10.00 – 15.30 inviterer vi i samarbejde med VUC Storstrøm og LudusXR indenfor til en spændende dag med nedslag i EU-projekter, der styrker efteruddannelse og opkvalificering af voksne.
Få konkrete bud på, hvordan du og din organisation kan sikre bedst mulig opkvalificering og efteruddannelse og bliv klogere på, hvordan I vælger emne og skriver en god projektansøgning, der vil gavne og udvikle jeres organisation.
Program
10.00 – 10.15: Velkommen
10.15 – 12.15: Nedslag i projekter
- TO SWITCH: Det online seniorliv – Livslang læring, Maria Storm-Holm, VUC Storstrøm
- Digital Mentor Power – for teachers by teachers, Rene Bigum, LudusXR
- Baggrund og resultater vedrørende dilemmaet i at undervise i entreprenørskab, Jørgen Grubbe, Monnet-gruppen
12.15 – 13.15: Frokost
13.15 – 14.15: Udbytte og muligheder i tværnationale projekter
- Et overblik over projektmulighederne i Nordisk Ministerråds Nordplus program, Jørgen Grubbe, Monnet-gruppen
- Stil skarpt på EU-projekter, Nina von Staffeldt, selvstændig konsulent
- Uddannelse og udvikling – en nødvendighed, Rasmus Kjær Kristiansen, VUC Storstrøm
14.15 – 15.20 Workshops (du får mulighed for at deltage i to)
- “Hands on with the DMP Platform v. Rene Bigum og Ditte Koustrup, LudusXR
- TO SWITCH – Det online seniorliv – et digitalt læringsforløb v. Søren Jensen, VUC Storstrøm
- Hvordan man kommer i gang med Nordplus programmet v. Jørgen Grubbe, Monnet-gruppen
- Udviklingsprojekter i din organisation – Hvad er jeres udfordring og hvordan kan det blive til et projekt? v. Rasmus Kristiansen
- Meld din egen workshop med et tværnationaltprojekt eller -produkt i fokus på (se nedenfor)
15.20 – 15.30: Tak for i dag
Vil du bidrage med en workshop? Læs mere her.
Du ledes gennem dagen af: Grunnet & Petersen – facilitering og udvikling
- Fysisk deltagelse: VUC Storstrøm, Teagergade 23, Næstved – lige ved siden af stationen og et stort P-hus
- Online deltagelse: Via Teams (du modtager link ved tilmelding
Konferencen er GRATIS.
Vi glæder os til at se dig!
OBS: Vi tager billeder og video til eventet. Ønsker du ikke at fremgå af billederne, så tag fat i en af arrangørerne på dagen.
Præsenter dit tværnationale projekt eller produkt
Har du et tværnationalt projekt, du gerne vil have udbredt? Så er muligheden der 21. juni, når FLUID i samarbejde med VUC Storstrøm og LudusXR afvikler hybrid konference (se ovenfor).
Sidst på dagen bliver der forskellige workshopper. DU kan bidrage med en, hvis du har lyst.
Som workshopafholder, afvikler du workshop én gang, og har således mulighed for at deltage i den anden runde af workshops.
Workshoppen varer 25 minutter. Formålet er, at deltagerne får en kort introduktion til dit projekt/produkt og mulighed for refleksion/afprøvning. Formatet er følgende:
- 10 minutters introduktion/præsentation af dit projekt/produkt
- 5-10 minutters afprøvning/refleksion
- 5 minutters fælles dialog og refleksion.
Du er selvfølgelig velkommen til at disponere tiden på en anden måde, hvis det passer bedre til det, du kommer med.
Workshoppen kan afvikles på dansk eller engelsk.
Vil du præsentere dit projekt/produkt d 21. juni?
Meld ind via tilmeldingsformular nedenfor. Deadline 12. juni.
Indhold i oplæg
TO SWITCH: Det online seniorliv – Livslang læring, Maria Storm-Holm, VUC StorstrømUnderviserkompetencer vedr. digital undervisning af voksne og didaktiske anbefalinger ifm. undervisning og udvikling af seniorers kompetencer til det digitale samfund.
Digital Mentor Power – for teachers by teachers, Rene Bigum, LudusXR
Hvordan opstod DMP-projektet, hvilken problemstilling skal det afhjælpe, og hvordan gør platformen det.
Baggrund og resultater vedrørende dilemmaet i at undervise i entreprenørskab, Jørgen Grubbe, Monnet-gruppen
Hvilke elementer bør indgå i undervisning i iværksætteri. Et oplæg baseret på erfaringer fra forskellige skoler og uddannelser, der arbejder med iværksætteri og innovation. Fokus har været på hvordan man skaber autenticitet samtidigt med, der har været fokus på det virtuelle. Resultatet er blevet forskellige beskrevne modeller og teknikker, som kan tilgås i en pædagogisk håndbog.
Et overblik over projektmulighederne i Nordisk Ministerråds Nordplus program, Jørgen Grubbe, Monnet-gruppen
I oplægges præsenteres de uddannelsesniveauer og retningslinjer der er for projekter, der støttes i Nordplus programmet, og der gives eksempler på konkrete erfaringer og resultater fra gennemførte projekter.
Stil skarpt på EU-projekter, Nina von Staffeldt, selvstændig konsulent
Vejen fra idé til færdig ansøgning: En erfarens evaluators bud på, hvordan man kommer godt igang med små og store projekter. Hør hvordan og til hvad din institution, virksomhed eller organisation kan søge støtte under Erasmus+programmet, og få tips og ideer til den gode skriveproces – og til at undgå faldgruberne
Uddannelse og udvikling – en nødvendighed, Rasmus Kjær Kristiansen, VUC Storstrøm
Oplægget vil vise, hvordan det konkret kan gøres og argumentere for, hvorfor det er en nødvendighed. Pointen vil være, at udvikling er den eneste konstant i en omskiftelig verden.